9. Aarhus gruppe er by-spejd. Vi har lokaler midt i Aarhus, på den gamle N.J. Fjordsgades skole. Vi har en dejlig have, hvor vi holder møder en stor del af året. Vi laver bål, bygger med rafter, laver mad, leger lege og en masse andet. Vi holder også ofte møder i Aarhus` skove eller ved strande og havne. Godsbanen er også ofte genstand for besøg.
Vi optager nye spejdere efter:
- Sommerferien
- Efterårsferien
- Nytår
- Påske
Prisen for at være spejder i 9. Aarhus gruppe er 750,- kr om året, som betales i 3 rater á 250,-. Hvis flere søskende er medlem, er prisen for 2. barn (og mere) 525,- kr. om året (3 rater + á 175,- kr.).
Alle er velkommen til at komme og prøve spejderlivet af et par uger inden indmeldelse.
I er altid velkommen til at kontakte os, hvis der er noget I vil spørge om.